Thomas Holm, Senior sundheds- og videnskabsredaktør.
Du står foran spejlet med tre halvtomme flasker, og ingen af dem dufter helt rigtigt længere. En er for sød, en forsvinder efter en time, den tredje fik du i gave og har aldrig rigtig brugt. Det er det øjeblik, der får de fleste mænd til at google noget i retning af hvilken parfume skal jeg vælge, og svaret er sjældent det, butikkerne fortæller dig.
Herreparfume handler mindre om mærke og mere om kemi: din egen hudkemi, duftens opbygning og hvor meget du rent faktisk har brug for at bruge. Et par procent duftolie afgør mere end prisskiltet nogensinde gør. Denne guide går igennem det, du faktisk skal vide, før du køber noget som helst, og hvordan du afkoder en duft på din egen arm i stedet for at stole på flaskens etiket.
- Duftfamilien er vigtigere end mærkenavnet: find ud af om du tiltrækkes af friske, træagtige eller orientalske toner, før du overhovedet kigger på en etiket.
- Din hud ændrer duften i løbet af timer: en parfume, der dufter fantastisk i butikken, kan lugte helt anderledes efter to timer på din arm.
- To til fire spray er som regel nok: mange begyndere bruger langt mere parfume, end de har brug for, og overdoserer i stedet for at ramme rigtigt.
Find din duftfamilie, før du kigger på flasker
Tænk på duftfamilier som krydderiskabet i et køkken. Nogle mennesker tager automatisk fat i citron og peber, andre griber efter kanel og nelliker. Ingen af delene er forkerte, men de giver vidt forskellige retter. Parfume fungerer på samme måde: en duft bygget på citrus og grønne noter sidder i en helt anden kategori end en baseret på vanilje, læder eller røgelse.
De fleste herreparfumer deler sig groft i fire familier. Friske og citrusagtige dufte, ofte med bergamot eller grapefrugt, som opfattes som lette og hverdagsagtige. Træagtige dufte, bygget op om cedertræ eller vetiver, som sidder tungere og mere seriøst. Orientalske og krydrede dufte med vanilje, kanel eller ambra, som er varmere og mere markante. Og aromatiske dufte, den klassiske barbershop-duft med lavendel og kvan, som ligger et sted midt imellem.
Det praktiske råd er enkelt: inden du bruger tid på at sammenligne flasker, så find ud af hvilken af de fire familier du faktisk kan lide. Prøv en duft fra hver kategori på et stykke mølpapir under et smut i Matas, og vent fem minutter mellem hver. De fleste begyndere laver den fejl at vurdere fire dufte på fire forskellige steder på armen samtidig, og så kan næsen slet ikke skelne dem fra hinanden længere. Næsen bliver simpelthen mættet. Et par minutters pause mellem hver test gør hele forskellen.
EDT, EDP og parfum: hvad forskellen faktisk betyder
Forskellen mellem eau de toilette, eau de parfum og parfum ligger i, hvor meget ren duftolie der er opløst i alkohol og vand, ikke i kvaliteten af duften. Tænk på det som kaffe: en filterkaffe og en espresso kan laves af nøjagtig de samme bønner, men styrken og hvor længe smagen bliver siddende i munden er vidt forskellig.
Eau de toilette indeholder typisk mellem 5 og 15 procent duftolie og holder gerne to til fire timer på huden. Eau de parfum ligger højere, ofte mellem 15 og 20 procent, og kan holde seks til otte timer. Ren parfum, nogle gange kaldet extrait, indeholder op mod 30 procent duftolie og kan sidde på huden i over tolv timer.
Det betyder ikke, at parfum altid er det bedste valg. En kraftig duft, der sidder hele dagen, er ikke nødvendigvis rigtig til et kontor eller en overfyldt S-togsvogn. Mange begyndere køber den stærkeste version ud fra en idé om, at mere er bedre, og ender med en duft, der trænger sig på resten af dagen. Overvej, hvor du faktisk skal bruge duften, før du vælger koncentration. Til hverdag på kontoret er en eau de toilette ofte det mere praktiske valg end en tung parfumversion.
Sådan tester du en duft rigtigt, på huden
En duft forandrer sig i tre faser, kaldet top, hjerte og bund. Det første indtryk i butikken er topnoten, de lette molekyler, der fordamper først, typisk citrus eller lette krydderier. Efter en times tid toner topnoten ud, og hjertenoten tager over, ofte blomster, krydderier eller træ. Bundnoten, det tungeste lag med moskus, ambra eller vetiver, kommer først frem efter tre til fem timer og er det, der sidder tilbage, når du tager tøjet af om aftenen.
Det er grunden til, at en duft, der lugtede fantastisk på mølpapiret, kan skuffe på huden. Papir holder ikke på fugt og varme, og huden gør. Din egen hudkemi, hudtype og endda kost kan ændre, hvordan de samme molekyler opfører sig.
Selvtesten er enkel: spray en duft på indersiden af håndleddet, ikke på tøjet, og lad den sidde mindst fire timer uden at vaske den af. Noter for dig selv, hvordan den dufter efter 10 minutter, efter en time og til sidst efter fire timer. Hvis du stadig kan lide duften i alle tre faser, er det et godt tegn. Hvis den kun overbeviser i starten, er det sandsynligvis topnoten, der har solgt dig en oplevelse, bundnoten ikke kan indfri.
De fejl, næsten alle begyndere laver
Den mest almindelige fejl er at spraye for meget, fordi man ikke selv kan lugte sin egen parfume efter kort tid. Næsen vænner sig til en duft inden for 10 til 15 minutter, et fænomen kaldet olfaktorisk tilvænning, og det får mange til at spraye en ekstra gang, fordi de tror duften er forsvundet. Det er den ikke, den er bare blevet usynlig for din egen næse. Andre i rummet kan stadig lugte den tydeligt.
En anden klassisk fejl er at vælge ud fra flaskens design eller en kendt afsenders navn uden at teste duften på egen hud. Emballage sælger i butikken, men den dufter ikke af noget.
Det er også værd at vide, at duftstoffer er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi i huden. Dansk Dermatologisk Selskab har gentagne gange peget på parfume som en almindelig udløser af hudirritation, særligt ved direkte påføring på tøj eller følsom hud. Hvis du oplever rødme eller kløe efter brug, er det værd at skifte til en duft med færre allergener, eller at spraye på tøjet i stedet for direkte på huden. Det løser ofte problemet uden at du behøver droppe duft helt.
Hvor og hvor meget du sprayer
To til fire spray er som regel nok til en hel dag, afhængig af koncentration. Flere spray giver ikke nødvendigvis en bedre duft, bare en kraftigere, og de to er ikke det samme.
De klassiske steder er håndled, hals og eventuelt brystkassen, steder hvor huden er varmere og blodkarrene ligger tæt på overfladen. Varmen hjælper duften med at folde sig ud i løbet af dagen. Hold flasken omkring 10 til 15 centimeter fra huden, spray og lad den tørre uden at gnide den ind. At gnide håndled mod hinanden, en vane mange har fra naturen, knuser faktisk de øverste duftmolekyler og kan få topnoten til at forsvinde hurtigere end den ellers ville.
Et sidste praktisk punkt: parfume holder bedst på fugtig hud. Brug en uparfumeret fugtighedscreme eller tag din duft på lige efter badet, mens huden stadig er en smule fugtig. Tør, flassende hud holder dårligere på duftmolekylerne, uanset hvor god parfumen er.
Hvorfor samme flaske dufter forskelligt om vinteren og sommeren
Temperatur og luftfugtighed påvirker, hvordan en duft opfører sig på huden. I den danske sommer, hvor luften er varm men sjældent decideret hed, letter dufte hurtigere, og topnoten bliver mere fremtrædende. Om vinteren, i den lange mørke periode fra oktober og frem, hvor huden ofte er tørrere og indendørsvarmen er høj, sidder tungere bundnoter som vanilje og træ bedre og opleves kraftigere.
Det betyder ikke, at du behøver to flasker, men det er værd at vide, hvis en duft pludselig opfører sig anderledes i januar, end den gjorde i juli. Det er ikke parfumen, der er blevet dårligere, det er din hud og luften omkring dig, der har ændret sig. Den blæsende kystvejr, Danmark er kendt for, tørrer også huden ud året rundt, hvilket igen betyder dårligere holdbarhed for duften, medmindre huden er fugtet godt ind.
Det der er marketing, og det der er substans
Prisskiltet fortæller dig meget lidt om, hvordan en duft opfører sig på din hud. Dyre flasker kan have fantastisk emballage, en kendt afsender og en historie bag sig, men ingen af delene ændrer kemien mellem duftolie og din hudtype.
Det, der faktisk betyder noget, er koncentrationen af duftolie, kvaliteten af de råvarer, der er brugt, og om duften passer til din egen hudkemi. Ingen af de ting fremgår tydeligt af en flot flaske.
Forbrugerrådet Tænk har i deres forbrugerguider flere gange peget på, at pris og oplevet kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen i kosmetikbranchen, og at en test på egen hud altid vejer tungere end et testvindermærke givet til en anden forbruger. Det er et godt princip at tage med sig: lad være med at købe ud fra, hvad der fungerede for en ven eller en anmelder. Det eneste, der tæller, er hvordan duften opfører sig på netop din hud, over flere timer, i den sæson du rent faktisk skal bruge den i.
De vigtigste pointer
- Find din duftfamilie først: frisk, træagtig, orientalsk eller aromatisk, før du overhovedet sammenligner flasker.
- Lad en duft sidde mindst fire timer på huden, ikke på papir, før du dømmer den.
- To til fire spray på håndled og hals er nok. Mere giver styrke, ikke bedre duft.
- Koncentration, EDT, EDP eller parfum, afgør holdbarhed. Vælg ud fra situationen, ikke ud fra at mere altid er bedre.
- Duftstoffer kan irritere huden. Spray på tøj i stedet for direkte på hud, hvis du reagerer.
Tjekliste, før du bestemmer dig
- Test duften i mindst tre faser: efter 10 minutter, efter en time og efter fire timer.
- Vent fem minutter mellem hver duft, du tester, så næsen ikke mættes.
- Overvej hvor duften skal bruges: kontor, aften, hverdag, og vælg koncentration derefter.
- Køb en lille teststørrelse først, gerne når den er på tilbud, i stedet for en stor flaske med det samme.
- Hold huden fugtet. Duft sidder bedst på fugtig hud, dårligst på tør og flasset hud.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke individuel rådgivning.
Hudens reaktion på duftstoffer varierer fra person til person.